![]() |
| P | |
| Peroxider | En gruppe kemiske stoffer, der er karakteriseret ved at indeholde en -O-O-gruppe. Stofferne er stærke oxidationsmidler. |
| Personlig beskyttelse | Anbefaling af beskyttelsesudstyr til indsatsmandskabet, der fungerer inden for sikkerhedsafstanden. Her forudsættes brug af personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed og under hensyntagen til om, der arbejdes i direkte kontakt med det farlige stof eller blot inden for sikkerhedsafstanden uden forurenende kontakt. |
| Personredning | Ved redning af personer der er direkte truet af et spild af sundheds- eller brandfarlige stoffer, og som ikke selv kan forlade deres opholdssted (klasse 1-personer) kan en sikkerhedsafstand på 50 meter accepteres, forudsat at følgende betingelser for indsats opfyldes: (1) der indsættes med vinden i ryggen, (2) der bæres normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse, (3) direkte kontakt med stoffet undgås, (4) der medbringes en sikringsslange og (5) der indsættes kun i kort tid. |
| Pesticider | Kemiske bekæmpelsesmidler, eksempelvis - Aldicarb - Bromadiolon - Dichlobenil - Glyphosat - Simazin. Disse kemiske forbindelser bruges blandt andet til udryddelse af skadedyr og ukrudt. |
| pH | Et mål for en vandig opløsnings surhedsgrad. En opløsning med pH = 7 er neutral. pH mellem 5 og 9 anses i praksis for at være neutral. Er pH under 5, anses opløsningen for at være sur, og over 9 for at være basisk. |
| Polymerisation | En proces, hvor mindre molekyler (monomerer) danner lange kæder eller netværk (polymerer). Herved kan ske en temperatur- og en volumenforøgelse. Et stof, der hærder og bliver stift, er et eksempel på en polymerisation. |
| Polymerisere | Når et stof polymeriserer sker en polymerisation. En polymerisation er en proces, hvor mindre molekyler (monomerer) danner lange kæder eller netværk (polymerer). Herved kan ske en temperatur- og en volumenforøgelse. Et stof, der hærder og bliver stift, er et eksempel på en polymerisation. |
| Pulverslukningsmiddel | Bruges om et pulverformigt slukningsmiddel, der hører til gruppen af kvælende slukningsmidler. |
| Pyrofor | Et pyrofort materiale er karakteriseret ved, at det ved reaktion med luftens oxygen spontant bryder i brand. Et andet ord for pyrofor er selvantændelig. |
| Brug browserens "Tilbage"-knap for at komme tilbage til forrige side. Klik på den orange bjælke i toppen af siden for at komme tilbage til forsiden. |
| Beredskabsstyrelsen © 2010. Skriv til |